Hvis dit toilet løber, skal du have gjort noget ved det. Det skal du fordi, at det koster en hel del ressourcer og penge, hvis toilettet løber. Specielt hvis du ikke ved, at det løber.
Ifølge Energistyrelsen bruger et toilet, der løber:
- så det er svært at se i kummen: 275 liter/døgn, hvilket koster ca. 6.897 kr./år.
- så det kan ses i kummen: 550 liter/døgn, hvilket koster ca. 13.740 kr./år.
- så der er uro på vandoverfladen: 1.100 liter/døgn, hvilket koster ca. 27.480 kr./år.
Du kan selv tjekke om dit toilet løber
Der findes en meget pragmatisk test til at vise hvorvidt dit toilet løber eller ej.
- Tag 3-4 stykker toiletpapir og fold det ligeligt.
- Placer det på kummen bagside ind mod cisternen
- Giv det et tryk, så det bliver hængende på bagvæggen.
- Hold øje med papiret. Hvis det gennemvædes og falder ned, så løber dit toilet!
Reparation af løbende toilet
Man kan godt få repareret sit toilet, hvis det løber. Bundventilen til toilettet kan være tilkalket eller på anden vis defekt. Hvis den blot er tilkalket, kan den nemt afkalkes og genmonteres. Ligeledes kan den pakning, som slutter tæt i bunden af cisternen være beskadiget eller der kan sidde kalk som gør, at den ikke slutter tæt. Hvis du ikke har mod på at skille bundventilen ad, kan du altid kontakte din VVS’er, som hurtigt og effektivt kan lave dit toilet.
Udskiftning af toilet
Er det et gammelt toilet, kan det ikke altid betale sig at få det repareret. F.eks. hvis det er et ældre toilet med kun et stort skyl, så vil det være en god idé at få det udskiftet til et helt nyt toilet med 2 skyl (lille og stort skyl). Har du et gammelt toilet med 9 liters skyl anslås det, at du kan spare op til 2.421 kroner pr. år ved at skifte dit traditionelle toilet med 9 liters skyl til et mere ressource besparende Gustavsberg Nautic 1500 med Duoskyl.*
Kontakt gerne SONNY VVS for tilbud på et mere ressourcebesparende toilet på tlf. 54 17 97 95.
*Anslået besparelse udregnet af Gustavsberg.
Beregnet udfra 20 toiletskyl pr. dag. Heraf ca. 1/3 stort skyl (4 liter) og 2/3 lille skyl (2 liter).
Vandpris 52 kr/m3.
Se video her fra Guldborgsund Forsyning: