Der kan være forskellige årsager til at der sker en rørskade på en ejendom og karakteren af rørskaden kan også være meget forskellig. Fælles for alle rørskader er, at de aldrig er sjove og de tit medfører enorm ødelæggelse og bekymring.

Rørskade på synlige rør

En rørskade på et synlig rør vil oftest blive opdaget tidligt i skadens forløb, og vil derfor ikke nå at forvolde så stor skade på omgivelserne, som hvis det havde været en skade på et skjult rør. Det er også meget nemmere at lokalisere utætheden, da den kan ses med det blotte øje. Ligeledes er det langt nemmere at udbedre eller udføre en reparation af rørskaden på et synligt rør. Denne type rørskade vil ofte kunne stoppes med en reparationsklemme og udbedres senere, f.eks. hvis skaden opdages udenfor almindelig arbejdstid og det er vores vagt, som kommer på udkald. Det er ikke altid lige så nemt med skader på skjulte rør.

Rørskade på skjulte rør

Modsat skader på synlige rør, så vil skader på skjulte rør oftest først blive opdaget, når der er sket betydelige skader på ejendommen. Vi ser alle typer af rørskader hos Sonny VVS. De mest almindelige er rørskader er; frostsprængninger i rør i jorden, utætheder på rør i etageadskillelse, utætheder på rørføring til swimmingpools og lignende.

Fremgangsmåden hvis du observerer en rørskade på skjulte rør er, at du ringer til Sonny VVS på telefon 54 17 97 95 og vi får en smed ud og begrænser skadens omfang. Efter rekvirering af os til at begrænse skadens omgang, skal du kontakte dit forsikringsselskab og lave en anmeldelse af rør-skaden. Her vil vi få instruktion omkring, hvordan forsikringsselskabet/taksator ønsker, at vi forsætter arbejdet. Dog er det vigtigt, at man har gjort en indsats for at begrænse skaden.

Hvordan opdager man en skjult rørskade

Du kan holde øje med vandtrykket i hanerne. Hvis det pludselig falder, kan det være tegn på, at der er en utæthed på et vandrør. Du kan også slukke for alle dine vandinstallationer og tjekke vandmåleren. Hvis den forsætter med at tælle efter, at du har slukket alt, kan du ligeledes mistænke en rørskade.

Hvis der er brud på et varmerør, kan du tjekke det ved at lukke for returløbet og aflæse om fjernvarmemåleren forsat har et forbrug. Når du har lukket for returløbet kan du på fjernvarmemåleren skifte videre til det aktuelle forbrug, som gerne skulle stå på 0 liter/time. (L/H).

Er du i tvivl er du altid velkommen til at tage kontakt til os. Vi kan hurtigt be- eller afkræfte hvorvidt der er et brud. 

En anden synder end rørskade

Skulle din vandmåler alligevel vise et forbrug selvom du har slukket for alle vandinstallationer, kan synderen være en helt anden end en rørskade. Synderen kan på et forhøjet vandforbrug kan også findes på badeværelset; nemlig toilettet.

Et løbende toilet kan koste rigtig mange penge årligt, hvis det står og løber uden man kan se det med det blotte øje.

Tjek videoen her fra Guldborgsund Forsyning: