Sonny VVS leverer ventilationsanlæg der imødekommer vores kunders specifikke behov, hvad enten det er til kontorarealer, institutioner, skoler, boliger, værksteder eller forretninger.

En ventilationsløsning er en vigtig del af et godt indeklima og er dermed en forudsætning for, at man befinder sig fysisk godt i det pågældende rum.

I erhvervsøjemed kan en optimal ventilation, der imødekommer kriterierne for et godt indeklima udfra den pågældende bygningsstruktur, være med til at skabe et sundere indeklima, der kan forøge arbejdsglæden samt formindske sygefraværet, ligesom det naturligvis ligeledes kan resultere i et lavere energiforbrug hos virksomheden.

Det er vigtigt at rette fokus på en god ventilation. Nedprioriteres dette kan det resultere i et fortsat kritisk indeklima, hvilket i nogle tilfælde kan føre til en forringelse af helbredet.

Et ordentligt arbejdsmiljø starter således med et godt indeklima, ligesom det er vigtigt at have et optimalt indeklima indenfor hjemmets fire vægge samt i institutioner for at kunne trives. Det er derfor vigtigt, at du vælger det rigtige ventilationsanlæg.

Der findes lovkrav i forbindelse med den pågældende friskluftmængde, som et ventilationsanlæg skal kunne generere i forhold til det givne areal samt anvendelsen af dette, som dog afviger fra hinanden.

Hos Sonny VVS hjælper vi med at klarlægge behovet for ventilation samt hvilken løsning, der vil være den optimale for den pågældende forespørgsel. Vi er fortrolige med lovkravene i forhold til ventilationsanlæg og sørger for at alle installationer imødekommer disse krav.

Ved montering af ventilationsanlæg tilbyder vi:

  • Klarlæggelse af behov samt rådgivning mht. valg af ventilationsanlæg
  • Brandsikring af ventilationsanlæg
  • Mulighed for personlig ventilation; individuelt og justerbart anlæg til den enkelte, eksempelvis ved skrivebordet

Lovpligtigt eftersyn

Gør ventilationsanlægget effektivt med et regelmæssigt servicetjek. Dette sikrer en fortsat god og optimal ventilation samt et lavere elforbrug.

Siden 2008 har et ventilationseftersyn af alle større klima- og ventilationsanlæg været lovpligtigt. Eftersynet skal gennemføres mindst hvert 5. år. Dog står det vores kunder frit for, hvorvidt et eftersyn ønskes såfremt man har et mindre anlæg stående.
Er du i tvivl om hvilke rammer der gør sig gældende for netop dit anlæg, er du velkommen til at tage kontakt til os således, at vi kan være dig behjælpelig herpå.

Et servicetjek er en god måde hvorpå vores kunder kan sikre sig, at systemet fungerer optimalt, da man ved et eftersyn typisk vil komme problemer såsom tilstoppede filtre og kanaler til livs.

Et tilstoppet filter kan eksempelvis medføre at ventilationsmotoren kører i et unødvendigt højt tempo, ligesom funktionsdygtigheden og den økonomiske besparelse dermed går tabt.

Vi leverer og monterer ventilationsanlæg overalt på Sjælland og Lolland Falster for såvel erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner som for private.